Inger Olsdatter

Familie/Ektefelle/partner: Willum Worm. Willum (sønn av Johan Worm) ble født 1563; døde 1629, Aarhus, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• AKA Navn: Olaus Wormius
• Yrke: Dr. med. og oldforsker, læge, arkæolog og samler, Professor i Græsk, Fysik og Medicin ved Københavns Universitet, Professor Dr. med, Oldtidsforsker., Professor

Notater:

Ole Worm var født i Aarhus, studerede medicin ved flere europæiske universiteter og praktiserede en periode som læge i England.

I 1613 blev han udnævnt til professor ved Københavns Universitet, først som pædagogicus, der var den laveste rang, men efterhånden avancerede han, til han i 1624 blev professor i medicin. Det var han til sin død. Han var i flere perioder også universitetets rektor.

Worm var en engageret oldtidsforsker og udgav i 1643 Monumenta danica, en samling billeder af runesten og runeindskrifter. Han opbyggede en stor samling i sit raritetskabinet, som på dette tidspunkt var på mode bl.a. Europas bedre borgerskab. Det store museum blev kendt som Museum Wormianum, og var landets første museum.[1] Hovedparten af samlingen var fra mineral-, plante- og dyreriget, men der var også antikviteter, kunstgenstande og etnografika. Efter hans død indgik samlingen i Kongens Kunstkammer. Se også Guldhornene. En del af Worms samling kan i dag ses på Geologisk Museum.[1]
Kobberstik af Ole Worms museum, Museum Wormianum.

Worm overså ikke, at Norge kunne være en kilde til information om fortiden. Sommeren 1626 rejste studenten Jon Skonvig på opdrag af Worm rundt i Bergen Stift for at registrere lokale fortidsminder. Blandt andet kom han under sit ophold i Jølster på sporet af Audun Hugleiksson og beskrev ruinerne af Auduns slot som "en Steenhob".[2]

I 1622 fik han udvirket et missiv, som påbød bisperne at indsamle indberetninger om oldsager og historiske beretninger rundt omkring fra Danmarks stifter. Disse indberetninger udgør en af de første samlinger af arkæologisk og topografisk og lokalhistorisk viden om Danmark.

I 1638 fastslog han, at horn fra enhjørninge stammede fra narhvaler.[3][4]

Han virkede gennem alle årene som læge i København for alle, fra kongehuset til de fattigste. Under flere pestepidemier blev han i byen for at pleje sine patienter. Worm oplevede mindst fem udbrud af pest i København. Først i 1625 kom en lovgivning om forholdsregler ved pestudbrud. I det ene mistede han en datter, i et andet sin første kone, Dorothea Fincke, sin far, sin søster og sin svoger Caspar Bartholin. I en senere epidemi mistede han sin anden kone, Susanne Madsdatter, skønt han for en sikkerheds skyld havde sendt hende på landet. Han skrev, at han havde "mistet min eneste Trøst i dette elendige Liv, min højtelskede Hustru". Selv døde han i epidemien, der brød ud i København i februar 1654. Den havde taget livet af en tredjedel af befolkningen på Bornholm i efteråret 1653 og nævnes den 24. februar 1654 for første gang i København, da Karen Lauritzdatter fra Ebeltoft døde af pest 20 år gammel. Til midten af maj blev "den store P" for "død af pest" kun brugt nogle få gange, men så tog sygdommen til og rasede heftigt til ud på efteråret. Da var også Worm død. Til sin søn Willum skrev han 22. juli 1654 om sygdommen, at den var "heftig", dræbte i løbet af fire dage, og at sygdomsforløbet indebar mathed, kuldegysninger, bylder og til sidst sorte og gustne pletter i huden.[5]

Den genre-skabende amerikanske horrorforfatter H. P. Lovecraft nævner Ole Worm ved hans latinske navn Olaus Wormius som oversætteren af den fiktive lærebog Necronomicon.

Ole Worm fikk 18 barn med sine 3 hustruer, av hvilke 10 er kjent for meg og omtalt her.

Familie/Ektefelle/partner: Dorthea Thomasdatter Fincke. Dorthea (datter av Thomas Jacobsen Fincke og Sostrata Ivaria Jungesdatter) ble født 1596 , København, Danmark; døde 2 Nov 1625, København, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Magdalene Petersdatter Motzfeldt. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Ole giftet seg med Susanna Madsdatter Medelfart 1630. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Inger giftet seg med Jens Pedersen Schielderup 1639. Jens (sønn av Peder Jensen Schielderup og Anna Nilsdatter) ble født 14 Feb 1604 , Mandal, Vest-Agder, Norge; døde 2 Okt 1665, Bergen, Hordaland, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Yrke: København, Danmark; Admiralitetsraad

Andre Hendelser og Egenskaper:

• _STAT: Never Married

Notater:

Magdalene var forlovet med rektor i Køge og slottsprest i København, Mag. Johan Adolph Philipsen Bornemann (1643-1698), men døde like før bryllupet.

Med vår tids kynisme kan man naturligvis undres om hun, 22 år ung, rett og slett foretrakk døden fremfor å giftes bort til en mann som kanskje fremsto vel tilårskommen og patriarkalsk. Men, dødsfallet kan naturligvis også skyldes et uendelig antall andre årsaker, hvor de fleste er mindre ondskapsfullt konspiratoriske enn dette.

Notater:

(Medical):Mathias Worm var utdannet til å inneha statens embeder (teologi, statsvitenskap, filosofi), og han var dikter. Begge sider ved hans profesjonelle liv later til ikke å falle i smak sett med ettertidens øyne. Den danske litteraturhistorikeren Julius Paludan (1843-1926) omtaler ham slik:

Han blev Student 1654, tog theologisk Examen 1657 og tiltraadte s. A. en 11aarig Udenlandsrejse. 26. Juni 1657 blev han immatrikuleret i Leiden som stud. polit., 1660 var han i Oxford, Aaret efter i Paris og 3 Aar i Orleans, hvor han blev Prokurator for den germaniske Nation, 1663 var han i Norditalien og Rom, og han vendte hjem over Tyskland 1667.

I Betragtning af hans gode Familieforbindelser og disse udbredte Studier, ved hvilke Faderens Ry vistnok har støttet ham, maa det undre, at han strax ved Hjemkomsten tog til Takke med Stillingen som første Borgmester i Ribe, hvilken der dog s. A. var tillagt Præsidenttitel ligesom i andre.

Dermed forbandt han et Kanonikat ved Domkirken og ægtede 1668 Margrete Ingeborg de Hemmer (f. 22. Sept. 1643 d. 10. Dec. 1723), Enke efter Borgmester Carsten Tønnesen. 1681 udnævntes han rigtignok til extraordinær Assessor i Højesteret og 1694 til Justitsraad, men blev i sit Embede W. var en yngre samtidig af Bording og en af de tidligste Lejlighedspoeter i den nys indførte Renæssancesmag.

Denne røber sig allerede i den mythologiske Udpyntning af hans utrykte religiøse Digte, mest opbyggelige Betragtninger knyttede til gammeltestamentlige Texter. Endnu tydeligere og langt stærkere end hos Bording er Indflydelsen fra de Schlesiske Digterskoler i hans Lykønskningsdigte til allerhøjeste Fødsels- og Festdage, især det store Digt ved Christian V's Salving 1671.

Her finde vi allerede den stive og opstyltede alexandrinske Gang og den hyperloyale Tone, den , er affattet i den da moderne Balletform, om end næppe bestemt til Opførelse. Denne Hofpoesi fandt Naade for den lærde Konge Frederik III's Øjne; men det gik med W. som med Bording: naar han kan følge sin Natur, viser det sig, at den jævne, gammeldanske, undertiden ret plumpe Tone er ham i Kjødet baaren og skaffer sig Luft gjennem den tillærte moderne Form, Alexandrineren og den tyske Ordbram.

Saaledes i og, et Par utrykte Satirer i Reformationstidens generelt og typisk moraliserende Aand mod Laster i Almindelighed og særlig mod Hoflivets Fordærvelse. Deres væsentlige Interesse have de ved Benyttelsen af gamle Ordsprog og Reminiscenser fra Dyrefabelen og Hans Tausens Vise om Sandheds Landflygtighed.

Familie/Ektefelle/partner: Hieronymus Bergholz. Hieronymus og døde. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Familie/Ektefelle/partner: Jens Bugge. Jens (sønn av Samuel Hanssøn Bugge og Maren Christensdatter Wittrup) ble født 2 Mar 1631 , Leikanger, Sogn og Fjordane, Norge; døde 4 Jun 1684, Leikanger, Sogn og Fjordane, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]