Notater: Familien Skarsjøs Slektshistorie

Notater

Treff 301 til 350 av 1,257

#	Notater	Linket til
301	Eier av Hvitsten i Spydeberg	Holmssøn, Svend (I1325)
302	Eier av matrikkel nr 5 i Eikvåg. Denne eiendommen er fremdeles i familien og etterkommerne benytter den i dag som sommerbolig. Han var trommeslager i Farsund Guttekorps i 1899. Var postekspeditør og sener fullmektig ved postkontoret i Farsund. Da sønnen Carl skulle begynne studier i Trondhjem flyttet familien dit. Arbeidet som reisende postekspeditør på toget Oslo-Trondhjem. Flyttet senere til Gjøvik der han ble postmester.	Carlsen, Carl Sigurd (I317)
303	Eier av Østbye.	Holmsen, Hans Clemens Carelius (I1878)
304	Eier av Østenbøl og flere gårder samt Enebak hovedkirke med tiende.	Hansen, Johan Martin Julius (I1357)
305	Eier av Østenbøl, Thorshov og Bjerke. Trolig sønn av Holzførster Clement Hansen.	Hansen, Hans Clementsen (I1350)
306	Ektemannen Gabriel E. Lund var fyrbetjening på Utsira fra 1844 til 1853. Som underforvalter hadde han anledning til å medbringe sin familie på fyrstasjonen.	Bergh, Abrahamine Elisabeth (I1275)
307	Ektemannen Gabriel Lund var fyrforvalter på Store Torungen fra 1853. I folketellingen for 1865 bor de to på Store Torungen sammen med hennes søster Maren Mathilde og tanten Lene Bergh. Etter ektemannens død i 1875 bosetter hun seg i Arendal og lever der sammen med søsteren livet ut. Hun mottar en årlig pensjon etter ektemannen (220 Spd).	Bergh, Abrahamine Elisabeth (I1275)
308	Ektemannen Søren Tobias dør, sannsynligvis rundt 1870. I 1875 dukker hun og sønnen Cornelius Bergh Torjusen opp i folketellingen i Bergen, bare noen hus bortenfor der søsteren Othilde bor med Anton E. Bugge. Hun er i arbeid, som oppsynskvinne ved tukthuset i Bergen. Bare ett år senere utvandrer hun og sønnen til USA og bosetter seg i en liten kystby ved Mexico-gulfen, Pescagoula i Mississippi. I folketellingene i 1880 og 1910 er hun selveiende og driver et pensjonat ("Boarding House").	Bergh, Karen Helene Elisabeth (I2124)
309	Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig.	Nålevende (I3683)
310	Emigrerte til Canada i 1930. Traff ektemannen, skipsfører Carl Halvorsen, som hadde seilt på 'the Great Lakes' i mange år, i Canada. De flyttet i 1945 tilbake til Norge.	Carlsen, Astrid (I274)
311	Emil kom til Hull som fisker. Mary Jane's foreldre drev et vertshus eller pensjonat nær havnen i Hull, og han kan ha truffet Mary Jane der. Etter at han hadde stiftet familie med Mary Jane var han tømmermann på SS Eskimo, et emigrantskip som gikk i rute mellom Kristiania, Kristiansand og Hull. Emil ble tatt til fange da SS Eskimo ble angrepet av den tyske hjelpekrysseren Möwe ved Risør i 1916. Han satt to år i tysk krigsfangenskap før han lyktes å unnslippe. Emil og Mary Jane bodde med sin familie hos hennes foreldre i mange år. I folketellingene i 1901 og 1911 er Mary Jane listet i foreldrenes husholdning. Emil er ikke nevnt, sannsynligvis er han til sjøs. Siden han var fraværende i Tyskland mellom 1916 og 1918 er det nærliggende å tro at dette ekteparet, tross mer enn 20 års ekteskap, aldri hadde sitt eget hjem sammen.	Hansen, Emil (I222)
312	En kjenner ikke med sikkerhet hennes opprinnelse, men det er antatt at hun kan ha vært enten fra Døviken i Norddalen eller fra Nedre Lande i Ørskog, som begge er gårder nevnt som odelsgods i slekten.	Marte (I2295)
313	En respektert mann i lokalsamfunnet. Fungerte som prestens medhjelper.	Andreassen, Johan Petter Krantz (I59)
314	En vet ikke hvem han var gift med, mens hans enke skal ha levet i 1601 i Norddalen hvor sønnen sønnen hr. Iver Eriksen var prest.	Iverssøn, Erik (I2293)
315	Endelig destinasjon: Melbourne	Abrahamsen, Helge Theodore Eugen (I3330)
316	Endelig destinasjon: Melbourne	Jæger, Aslaug Bugge (I3329)
317	Enke etter gårdbruker på Skulbru, Nils Johansen, som omkom under sildefiske på Folla.	Olsdatter, Anne Kristine (I1089)
318	Enkemann 1ste gang. Adresse: 29de Hus, FredriksvernCa fødselsår utledet fra alder ved FT1801, 49 år.Enkemann 1ste gang. Adresse: 29de Hus, FredriksvernEnkemann 1ste gang. Adresse: 29de Hus, Fredriksvern	Kilde (S39)
319	er egen praksis, men avviklet denne og begynte som poståpner på Vanse. Denne stillingen hadde han til pensjonsalderen. Occupation Surety: 1	Carlsen, Rolf (I323)
320	Erik Berntsens epost: slekt@vestraat.net	Kilde (S586)
321	Eriksen, Jørgen, 1535-1604, Biskop. Naar vi have sagt om denne af den norske Kirke vel fortjente Mand, at han er født i Haderslev 1535, er dermed sagt alt, hvad vi vide om hans Herkomst. Det er ikke bekjendt, hvor han har gaaet i Skole; men i en ung Alder blev han selv Skolemester i Bergen. Denne Stilling skal han have indtaget i et Aars Tid. 1560 forekommer han som Slotskapellan paa Bergenhus, hvortil han var kaldet af Lensmanden sammesteds. Dette Embede, der bl. a. medførte den ikke lette Gjerning at forberede Forbrydere til Døden – og Henrettelser hørte den Gang næsten til Dagens Orden i Bergen – , opgav han 1566 for at studere videre. Ved personlige Besøg i Danmark 1563 og 64 havde han nemlig opnaaet at blive forlenet med et Præbende i Bergens Kapitel, hvis Indtægt han kunde nyde, medens han fortsatte sine vistnok temmelig tidlig afbrudte Ungdomsstudier. Det er ogsaa sandsynligt, at Opløsningen af hans hidtidige Husstand ved hans Hustrus og Barns Død har fremskyndet hans Beslutning om at begive sig paa Rejser. Til hans Præbende hørte et Præstekald paa Landet. Dette overdrog han til en Kapellans Bestyrelse. Efter at være kommen ned til Kjøbenhavn udvirkede J, E. en kgl. Bevilling af 17. Avg. 1566, i Følge hvilken han i 2 Aar maatte være fri for at yde Skat af sin norske Forlening, medens han «Religionen til bedste» forfremmedes i sine Studier. Denne Bevilling fornyedes 1568 atter paa 2 Aar, da han fra Kjøbenhavn agtede sig til Wittenberg. Samtidig ydede ogsaa Kapitlet i Bergen ham nogen Understøttelse til hans Studeringers Fremme. At han ikke har indskrænket sig til Wittenberg alene, men at baade Rostock og Nurnberg ere besøgte af ham, have vi Vidnesbyrd om; men Wittenberg blev dog Hovedstedet for hans Studeringer. Her tog han inden sin Hjemrejse Magistergraden og udgav en Tale, «de fraterna concordia», som han tilegnede Kapitlet i Bergen. I Maj 1570 finde vi J. E. atter i Kjøbenhavn. Længere hen paa Aaret vendte han tilbage til Bergen, men nu som en velstuderet og i lærde Kredse anset Mand. 2. Nov. s. A. blev han trolovet med den bergenske Biskop, Dr. Jens Schielderups Datter Adriane, og 2 Dage efter indtraadte han som Medlem af Bergens Kapitel. Inden han forlod Kjøbenhavn, havde han faaet Skattefrihed for endnu et Aar; tillige maa det være blevet afgjort, at han skulde afløse den ældgamle Biskop Jens Riber i Stavanger, dog saaledes, at han først skulde affinde sig med ham om en Deling af Embedets Indkomster. Hertil var den gamle Biskop dog ikke villig, og J. E., der i Jan. 1571 havde begivet sig til Stavanger, kom tilbage til Bergen med uforrettet Sag. Da Sejladsen blev aaben, begav han sig derfor ned til Danmark for at faa Sagen ordnet. Der var meget, som skulde forhandles i Kancelliet; men 2. Avg. 1571 underskrev Kongen hans «Superintendentsbrev». Den Afgift, der skulde ydes den gamle Biskop, blev der ingen Anvendelse for, da han var død, inden J. E. vendte tilbage til Norge. 20. Okt. s. A. stod hans Bryllup i Bergen med hans ovennævnte Fæstemø, hvorpaa han begav sig til sit Bispesæde. Det var et stort Arbejde, der laa for den nye Biskop; thi Stavanger Stift havde siden Reformationen været stifmoderlig behandlet med Hensyn til kirkeligt Tilsyn; i mange, særlig mere afsides liggende, Bygder holdt man fremdeles fast ved Skikke, der stode i skarp Modsætning til en god evangelisk Kirkeorden, og der herskede en Lovløshedens Aand, som kun besindig Fasthed og Alvor kunde tæmme. Det hørte ikke til det ualmindelige, at Sognefolk sloge deres Præst ihjel, naar de kom i Strid med ham, og der var Præster, som levede i et ryggesløst Levned og vare dygtigere til at føre Kniven i et Slagsmaal end til at forkynde Evangeliet. Men J. E. viste sig Opgaven voxen. Han havde under sit Ophold i Kjøbenhavn forskaffet sig en kgl. Instruktion til Ordning af forskjellige Forhold, der vare af Vigtighed, for at Biskoppen kunde hævde sin Stilling, og senere fik han i Aarenes Løb Lejlighed til at sætte meget i Skik, i hvilket Vilkaarlighed hidtil havde raadet. Almindelig maatte han, naar større Sager skulde gjennemføres, rejse til Kjøbenhavn for ved sin Personligheds Vægt at drive sine Ønsker igjennem hos Regeringen. Resultatet var da sædvanlig en Række Kongebreve angaaende stavangerske Kirkeforhold. Ved et saadant Besøg fik han Lejlighed til at deltage i Festlighederne ved Christian IV's Daab. Som Forhold, der af J. E. bragtes i bedre Orden i Stavangers Stift, kan nævnes: den forfaldne Domkirke restavreredes, Kapitlet fik en bedre Sammensætning, saa det kunde være en Støtte for Biskoppen og tjene til Fremme for den kirkelige Orden, i det det navnlig blev Kapitlets Opgave at forlige eller paadømme Sager vedrørende Ægteskaber og gejstlige Personer og Forhold. Kirketugten bragtes paa Fode. Skolen i Stavanger (den eneste i Stiftet) kom i en bedre Gænge. Bispeembedets Indkomster sikredes, Præsternes og Degnenes Lønningsforhold forbedredes, og ved regelmæssige Visitatser blev der sørget for, at Uordener og Ulemper iTide bleve afhjulpne, og at der tilførtes det kirkelige Liv Næring og Vejledning. Særlig kan fremhæves en almindelig Synode eller Præstemøde, som J. E. holdt i Juni 1573 i Stavanger, ved hvilket Møde mange Ting fastsattes, der vare af stor Vigtighed for god Kirkeskik i Stiftet. Ligesom J. E. i sin Tid var anset som en ualmindelig dygtig kirkelig Tilsynsmand, saaledes er ogsaa i vore Dage Opmærksomheden paa ny bleven henledet paa ham. «Det er det største ved denne Mand», siger Dr. A. C. Bang, «at han ikke blot sørgede for at faa det ydre Kirkevæsen i Orden og Skik, men at han ogsaa arbejdede for at indgyde i sit præsteskab en ny evangelisk Aand. Til den Ende lod han udgaa i Trykken en Samling af Prædikener over Profeten Jonas' Bog (Kbh. 1592). Denne Prædikensamling, der var affattet med Præsternes Tarv for Øje, havde et dobbelt Formaal; baade skulde den meddele Undervisning om den evangeliske Læres Indhold, og tillige skulde den tjene som Vejledning ved den evangeliske Læres Forkyndelse. J. E.s Prædikener ere ubetinget det skjønneste aandelige Mindesmærke fra Reformationstiden i vort Land. Der gaar gjennem dem alle en trosfrejdig Jubel over Frelsen fra Pavedømmets Mørke ved Evangeliets klare Lys. Ved Siden heraf fremtræder ogsaa den dybe Følelse af, hvorledes Reformationstiden netop er Herrens Besøgelsestid til Folkene, saa det gjælder at omvende sig og i Troen paa Evangeliet undfly Guds Vrede, der staar truende formedelst Folkenes Synder. Saa rent, saa yndigt, saa malmkraftigt har Evangeliet ikke lydt paa nogen anden norsk Prædikants Læber i hin Tid; i sin Forkyndelse er Mag. J. E. Norges Luther.» (Udsigt over den norske Kirkes Historie eft. Reform.) Da det i Christian IV's Tid forelaa som en Opgave at give den norske Kirke en efter dens særlige Tarv og de nationale og lokale Ejendommeligheder tilpasset Udgave af Kirkeordinansen, samledes Landets 4 Bisper i Bergen for at forhandle Sagen. Men J. E. oplevede ikke Forhandlingernes Afslutning, da han døde under sit Ophold i Bergen 5. Juni 1604. – Hans Lig førtes til Stavanger og jordedes i Domkirken, hvor hans Billede endnu findes. Nicolaysen, Norske Mag. I. Faye, Christianssands Stifts Bispe- og Stifts-hist. S. 149 ff. Rørdam, Hist. Kildeskrifter II. H. F. Rørdam.	Eriksen, Jørgen (I402)
322	Etter å ha vært kapellan hos sin far, fikk han 14. sep 1683 ventebrev på embetet og overtok som sogneprest i Leikanger 9 januar 1685, etter farens død. I 1702 ble han prost og i 1716 magister. Overtok også Urnes etter faren.	Bugge, Samuel (I11)
323	Etter at ektemannen Aksel døde ved en tragisk ulykke i 1943 kom hun i økonomiske vansker. Det ble iverksatt en pengeinnsamling i bygden, men det strakk ikke langt med fem mindreårige gutter i huset. Kjell ble sendt til tanten Alette i Trondheim, og Finn ble sendt til onkelen Arthur i Gausvik.	Hågensen, Gunvor (I83)
324	Etter den eldste sønnen hadde hun 16 (!!) mislykkede graviditeter, dødfødsler eller barn som døde umiddelbart etter fødselen, før hun igjen fikk et barn som levde opp.	Aastesen, Agnes Oline (I2104)
325	Etter ektemannens død fikk hun en pensjon på 200 riksdaler, og kjøpte i 1706 gården Flatøy nær Alværsund. Hun nedsatte seg faktisk som bondekone sammen med 6 av barna. De tre eldste barna fulgte ikke med til Flatøy.	Bugge, Helvig (I459)
326	Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig.	Nålevende (I38)
327	Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig.	Nålevende (I36)
328	Etter foreldrenes død, kom hun som fosterdatter til onkelen Elias Bugge på Everbø i Gloppen. Disse var barnløse og hun arvet gården etter disse.	Bugge, Anna (I372)
329	Etter fullført skolegang på Flensborg skole begynte Thomas Fincke på universitetet i Strasbourg i 1577. Her studerte han i fem år, med blant andre Johannes Sturm og Conrad Dasypodius som lærere. Deretter hadde han i løpet av et år korte opphold ved universitetene i Heidelberg, Jena, Wittenberg og Leipzig. I løpet av denne tiden studerte han matematikk, retorikk og andre filosofiske emner. Etter et opphold på hjemstedet, vendte han seg til Universitetet i Basel der han publiserte Geometriae rotundi libri XIV (1583), som ble et utbredt og anerkjent verk. Det var i denne boken han introduserte navnene på de trigonometriske funksjonene tangens og secans. Nå fulgte medisinske studier i Padova, Pisa, Firenze og andre steder. I 1587 ble han utnevnt til livlege for hertug Philip av Slesvig-Holsten-Gottorp på Gottorp slott. Hertugen døde allerede i 1590 og Fincke fikk i 1591 et professorat i matematikk ved Københavns Universitet. I 1602 ble han retorikkprofessor og året etter professor i medisin. Dette professoratet hadde han livet ut og lengre enn noen annen; riktignok holdt han ikke forelesninger etter 1641.	Fincke, Thomas Jacobsen (I5868)
330	Etter hun ble gift bodde hun et par år på Mysen før familien i 1920 flyttet til Farsund. Bodde på Strømmen i ca. 2 år fra 1924 etter at datteren Aase hadde hatt lungebetennelse ved 18 måneders alder. I denne perioden sang hun endel offentlig i forbindelse med innsamling av penger til bygging av Strømmen kirke. Såvidt jeg vet bodde de hos hennes kusine Signe og Johannes Harlem. Bjørg hadde svært energisk med en sprudlende personlighet. Hun likte selskapelighet i alle former, snakket høyt og lo hjertelig i selskaper. Hun hadde venner overalt og var stadig på farten. Samtidig var hun streng overfor oss barnebarna. Både jeg og min søster Vibeke syntes hun kunne være i skarpeste laget da vi var små - en generasjonskløft som i hvert fall i mitt tilfelle varte nesten opp til tenårene. Etter hvert som hun ble eldre mistet hun gradvis de fleste av disse skarpe kantene, og jeg husker henne aller best som en litt stille og elskelig gammel dame.	Bugge, Bjørg (I28)
331	Etter middelskole-eksamen søkte han seg inn som postelev. På grunn av sin unge alder måtte han vente et år på inntak som elev. Han benyttet venteåret til å gå i lære på Martinius Abrahamsens snekkerverksted. Etter å ha vært et år på postkontor i Farsund, kom han til hovedpostkontoret i Oslo. I perioder var han reisende postekspeditør på Bergensbanen og under 1. verdenskrig seilte han 3 perioder som postfullmektig på englandsruten. Den siste tiden i postvesenet seilte han på fjordene, d.v.s. Nordfjord, Sunnfjord og Sognefjord. Bjørg Bugge og hennes foreldre besøkte ofte slekt på Urnes i Luster og reiste da med båt. På en slik reise møttes de og ble kjent med hverandre. Dette resulterte i ekteskap i Bergen 18 jul 1918. P. Carlsen sluttet da i postvesenet og ble ansatt som kontorsjef ved Stigen Ullvarefabrikk på Mysen. Tidlig i 1920 døde Ludvig Carlsen og Peters far, Reinert Carlsen. ble alene i butikken i Farsund. Han fikk nærmest et nervøst sammenbrudd og etter familieråd kom det istand en ordning som resulterte i at Peter trådte inn som kompanjong i firmaet. Familien flyttet da fra Mysen til Farsund. I 1935, etter 15 års kompaniskap, trakk Peter C. seg ut av firmaet som ikke ga levebrød til to familier. Han skaffet seg endel agenturer som han slet hardt for å arbeide fram. Til slutt avviklet han agenturene og ble ansatt av Farsund kommune som ligningssekretær. I denne stillingen var han også ansvarlig for folkeregisteret og folkebiblioteket. I 1945 ble han ansatt som kemner i Farsund.	Carlsen, Peter (I29)
332	Etterslekt i Holland.	Kaas, Christine (I1291)
333	Faddere Diderik Snidker Johannes Henriksen John Snidker Karen Rejarsd. Matti Ammunsd.	Berntsen, Tønnes Andreas (I720)
334	Faddere: (Isak?) Jacobsen Emanuel Tellefsen Bernt Gundersen Barnets moder Tea Sørensdatter alle af Farsund	Pedersen, Harald (I2407)
335	Faddere: Aase Hoval Elgesem, Ingebor Hansdatter, Kamfjord, Halvor Elgesem, Knud Jenssen, ibid, Hoval Ingebretsen, ibidem.	Mari (I2959)
336	Faddere: Aase Hovel, Elgesem, Ingeborg Hansdatter, Kamfjord, Peder Olsen, [S...] i Sandefjord, Halvor Hansen, Elgesem, Hovel Ingebrigtsen, ibid.	Gulliksen Elgesem, Nils (I1274)
337	Faddere: Abigael Hansdtr Loftsrud, Lena Holmsdtr Stensrud, Ole Andersen Bækkelaget, Johan Holmsen Stensrud, Julius Holmsen Stensrud, Samtlige af Aker.	Larsdatter, Karen Julie (I3879)
338	Faddere: Adolf Haagensen, Adeleide Haagensen, Andrea Haagensen, Jahnsen.	Hågensen, Kristian Helmer (I116)
339	Faddere: Anders Johnsen Flatøen, Hans Hanssen ibid, Anders Andersen ibid, Anna Margretha Sudmann, Johanna Olsdatter Flatøen.	Olsen, Gudmund (I2536)
340	Faddere: Andrea Andersen Margit Aastesen Aaste Aastesen Gjermund Aastesen	Carlsen, Aaste Gunvald (I1444)
341	Faddere: Andreas Israelsen, Johan Andreasen, Nikolai Hemmingsen, Johanne Johannesdtr., Mathea Andreasdtr., Caroline Olsdtr. Christening Surety: 3	Arntsdatter, Lovise Sofie (I209)
342	Faddere: Andreas Israelsen, Nikolai Hemmingsen, Lars Strand, Johanne Johannesdtr., Christianne Hemmingsdtr.	Johansen, Ingvart Ludvig (I140)
343	Faddere: Andreas Olsen, Hoel, Ingebrigt Larsen, Hag, Petter Johannesen, Himmelstein, Karen Pedersdatter, Henningsvær og Marith Pedersdatter, Hag.	Hansen, Arnt Nicolai Sparboe (I118)
344	Faddere: Ane Berthe Ovestad, Sara Larsdatter Hokkeland, Iver Hokkeland, Ole Svalesen Grønevold, (uleselig) Wigrestad	Iversdatter, Sara (I68)
345	Faddere: Anna Johansdatter Balstad, Anna Hofstad Skotnes, Leonora Olsdatter Grenen, Ole Johannesen Balstad, Joh. Olsen Grenen, Peder Hansen Skotnes.	Hansen, Emil (I222)
346	Faddere: Anna Kristensen, Ingeborg Nilsen, Marianne Nyhavn, Albert Faberg, Josef Olsen.	Nielsen, Jenny Augusta Marie (I1674)
347	Faddere: Anna Pedersen, Guriane Karlsen, Anders Andersen, Karl Martinsen, Tomas Simonsen.	Aastesen, Gjermund (I2098)
348	Faddere: Anne Kolstad i Fredrikstad, Marie Mathilde Hegnander ib., Thor H. Kolstad ib og barnets foreldre.	Steffens, Henrik Fredrik Wulner (I2974)
349	Faddere: Anne Sophie Olsdatter Kjempe Berthe Serene Fingalsdtr Østesland Torjus Torstensen Peder Haaversen Kjempe Ole Jacob Olausen Meland	Nilsdatter, Kristiane (I2155)
350	Faddere: Anton Arntsen og htr., Laura Danielsen Jerstad og barnets foreldre	Hågensen, Solveig (I82)

Notater

Linket til

301

Eier av Hvitsten i Spydeberg

302

Eier av matrikkel nr 5 i Eikvåg. Denne eiendommen er fremdeles i familien og etterkommerne benytter den i dag som sommerbolig.
Han var trommeslager i Farsund Guttekorps i 1899. Var postekspeditør og sener fullmektig ved postkontoret i Farsund. Da sønnen Carl skulle begynne studier i Trondhjem flyttet familien dit. Arbeidet som reisende postekspeditør på toget Oslo-Trondhjem. Flyttet senere til Gjøvik der han ble postmester.

Carlsen, Carl Sigurd (I317)

303

Eier av Østbye.

Holmsen, Hans Clemens Carelius (I1878)

304

Eier av Østenbøl og flere gårder samt Enebak hovedkirke med tiende.

Hansen, Johan Martin Julius (I1357)

305

Eier av Østenbøl, Thorshov og Bjerke. Trolig sønn av Holzførster Clement Hansen.

Hansen, Hans Clementsen (I1350)

306

Ektemannen Gabriel E. Lund var fyrbetjening på Utsira fra 1844 til 1853. Som underforvalter hadde han anledning til å medbringe sin familie på fyrstasjonen.

Bergh, Abrahamine Elisabeth (I1275)

307

Ektemannen Gabriel Lund var fyrforvalter på Store Torungen fra 1853. I folketellingen for 1865 bor de to på Store Torungen sammen med hennes søster Maren Mathilde og tanten Lene Bergh. Etter ektemannens død i 1875 bosetter hun seg i Arendal og lever der sammen med søsteren livet ut. Hun mottar en årlig pensjon etter ektemannen (220 Spd).

Bergh, Abrahamine Elisabeth (I1275)

308

Ektemannen Søren Tobias dør, sannsynligvis rundt 1870.

I 1875 dukker hun og sønnen Cornelius Bergh Torjusen opp i folketellingen i Bergen, bare noen hus bortenfor der søsteren Othilde bor med Anton E. Bugge. Hun er i arbeid, som oppsynskvinne ved tukthuset i Bergen.

Bare ett år senere utvandrer hun og sønnen til USA og bosetter seg i en liten kystby ved Mexico-gulfen, Pescagoula i Mississippi. I folketellingene i 1880 og 1910 er hun selveiende og driver et pensjonat ("Boarding House").

Bergh, Karen Helene Elisabeth (I2124)

309

Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig.

Nålevende (I3683)

310

Emigrerte til Canada i 1930. Traff ektemannen, skipsfører Carl Halvorsen, som hadde seilt på 'the Great Lakes' i mange år, i Canada. De flyttet i 1945 tilbake til Norge.

Carlsen, Astrid (I274)

311

Emil kom til Hull som fisker. Mary Jane's foreldre drev et vertshus eller pensjonat nær havnen i Hull, og han kan ha truffet Mary Jane der. Etter at han hadde stiftet familie med Mary Jane var han tømmermann på SS Eskimo, et emigrantskip som gikk i rute mellom Kristiania, Kristiansand og Hull.

Emil ble tatt til fange da SS Eskimo ble angrepet av den tyske hjelpekrysseren Möwe ved Risør i 1916. Han satt to år i tysk krigsfangenskap før han lyktes å unnslippe.

Emil og Mary Jane bodde med sin familie hos hennes foreldre i mange år. I folketellingene i 1901 og 1911 er Mary Jane listet i foreldrenes husholdning. Emil er ikke nevnt, sannsynligvis er han til sjøs. Siden han var fraværende i Tyskland mellom 1916 og 1918 er det nærliggende å tro at dette ekteparet, tross mer enn 20 års ekteskap, aldri hadde sitt eget hjem sammen.

Hansen, Emil (I222)

312

En kjenner ikke med sikkerhet hennes opprinnelse, men det er antatt at hun kan ha vært enten fra Døviken i Norddalen eller fra Nedre Lande i Ørskog, som begge er gårder nevnt som odelsgods i slekten.

Marte (I2295)

313

En respektert mann i lokalsamfunnet. Fungerte som prestens medhjelper.

Andreassen, Johan Petter Krantz (I59)

314

En vet ikke hvem han var gift med, mens hans enke skal ha levet i 1601 i Norddalen hvor sønnen sønnen hr. Iver Eriksen var prest.

Iverssøn, Erik (I2293)

315

Endelig destinasjon: Melbourne

Abrahamsen, Helge Theodore Eugen (I3330)

316

Endelig destinasjon: Melbourne

Jæger, Aslaug Bugge (I3329)

317

Enke etter gårdbruker på Skulbru, Nils Johansen, som omkom under sildefiske på Folla.

Olsdatter, Anne Kristine (I1089)

318

Enkemann 1ste gang. Adresse: 29de Hus, FredriksvernCa fødselsår utledet fra alder ved FT1801, 49 år.Enkemann 1ste gang. Adresse: 29de Hus, FredriksvernEnkemann 1ste gang. Adresse: 29de Hus, Fredriksvern

Kilde (S39)

319

er egen praksis, men avviklet denne og begynte som poståpner på Vanse. Denne stillingen hadde han til pensjonsalderen.
Occupation Surety: 1

Carlsen, Rolf (I323)

320

Erik Berntsens epost: slekt@vestraat.net

Kilde (S586)

321

Eriksen, Jørgen, 1535-1604, Biskop. Naar vi have sagt om denne af den norske Kirke vel fortjente Mand, at han er født i Haderslev 1535, er dermed sagt alt, hvad vi vide om hans Herkomst. Det er ikke bekjendt, hvor han har gaaet i Skole; men i en ung Alder blev han selv Skolemester i Bergen. Denne Stilling skal han have indtaget i et Aars Tid. 1560 forekommer han som Slotskapellan paa Bergenhus, hvortil han var kaldet af Lensmanden sammesteds. Dette Embede, der bl. a. medførte den ikke lette Gjerning at forberede Forbrydere til Døden – og Henrettelser hørte den Gang næsten til Dagens Orden i Bergen – , opgav han 1566 for at studere videre. Ved personlige Besøg i Danmark 1563 og 64 havde han nemlig opnaaet at blive forlenet med et Præbende i Bergens Kapitel, hvis Indtægt han kunde nyde, medens han fortsatte sine vistnok temmelig tidlig afbrudte Ungdomsstudier. Det er ogsaa sandsynligt, at Opløsningen af hans hidtidige Husstand ved hans Hustrus og Barns Død har fremskyndet hans Beslutning om at begive sig paa Rejser. Til hans Præbende hørte et Præstekald paa Landet. Dette overdrog han til en Kapellans Bestyrelse.

Efter at være kommen ned til Kjøbenhavn udvirkede J, E. en kgl. Bevilling af 17. Avg. 1566, i Følge hvilken han i 2 Aar maatte være fri for at yde Skat af sin norske Forlening, medens han «Religionen til bedste» forfremmedes i sine Studier. Denne Bevilling fornyedes 1568 atter paa 2 Aar, da han fra Kjøbenhavn agtede sig til Wittenberg. Samtidig ydede ogsaa Kapitlet i Bergen ham nogen Understøttelse til hans Studeringers Fremme. At han ikke har indskrænket sig til Wittenberg alene, men at baade Rostock og Nurnberg ere besøgte af ham, have vi Vidnesbyrd om; men Wittenberg blev dog Hovedstedet for hans Studeringer. Her tog han inden sin Hjemrejse Magistergraden og udgav en Tale, «de fraterna concordia», som han tilegnede Kapitlet i Bergen.

I Maj 1570 finde vi J. E. atter i Kjøbenhavn. Længere hen paa Aaret vendte han tilbage til Bergen, men nu som en velstuderet og i lærde Kredse anset Mand. 2. Nov. s. A. blev han trolovet med den bergenske Biskop, Dr. Jens Schielderups Datter Adriane, og 2 Dage efter indtraadte han som Medlem af Bergens Kapitel. Inden han forlod Kjøbenhavn, havde han faaet Skattefrihed for endnu et Aar; tillige maa det være blevet afgjort, at han skulde afløse den ældgamle Biskop Jens Riber i Stavanger, dog saaledes, at han først skulde affinde sig med ham om en Deling af Embedets Indkomster. Hertil var den gamle Biskop dog ikke villig, og J. E., der i Jan. 1571 havde begivet sig til Stavanger, kom tilbage til Bergen med uforrettet Sag. Da Sejladsen blev aaben, begav han sig derfor ned til Danmark for at faa Sagen ordnet. Der var meget, som skulde forhandles i Kancelliet; men 2. Avg. 1571 underskrev Kongen hans «Superintendentsbrev». Den Afgift, der skulde ydes den gamle Biskop, blev der ingen Anvendelse for, da han var død, inden J. E. vendte tilbage til Norge. 20. Okt. s. A. stod hans Bryllup i Bergen med hans ovennævnte Fæstemø, hvorpaa han begav sig til sit Bispesæde.

Det var et stort Arbejde, der laa for den nye Biskop; thi Stavanger Stift havde siden Reformationen været stifmoderlig behandlet med Hensyn til kirkeligt Tilsyn; i mange, særlig mere afsides liggende, Bygder holdt man fremdeles fast ved Skikke, der stode i skarp Modsætning til en god evangelisk Kirkeorden, og der herskede en Lovløshedens Aand, som kun besindig Fasthed og Alvor kunde tæmme. Det hørte ikke til det ualmindelige, at Sognefolk sloge deres Præst ihjel, naar de kom i Strid med ham, og der var Præster, som levede i et ryggesløst Levned og vare dygtigere til at føre Kniven i et Slagsmaal end til at forkynde Evangeliet.

Men J. E. viste sig Opgaven voxen. Han havde under sit Ophold i Kjøbenhavn forskaffet sig en kgl. Instruktion til Ordning af forskjellige Forhold, der vare af Vigtighed, for at Biskoppen kunde hævde sin Stilling, og senere fik han i Aarenes Løb Lejlighed til at sætte meget i Skik, i hvilket Vilkaarlighed hidtil havde raadet. Almindelig maatte han, naar større Sager skulde gjennemføres, rejse til Kjøbenhavn for ved sin Personligheds Vægt at drive sine Ønsker igjennem hos Regeringen. Resultatet var da sædvanlig en Række Kongebreve angaaende stavangerske Kirkeforhold. Ved et saadant Besøg fik han Lejlighed til at deltage i Festlighederne ved Christian IV's Daab.

Som Forhold, der af J. E. bragtes i bedre Orden i Stavangers Stift, kan nævnes: den forfaldne Domkirke restavreredes, Kapitlet fik en bedre Sammensætning, saa det kunde være en Støtte for Biskoppen og tjene til Fremme for den kirkelige Orden, i det det navnlig blev Kapitlets Opgave at forlige eller paadømme Sager vedrørende Ægteskaber og gejstlige Personer og Forhold. Kirketugten bragtes paa Fode. Skolen i Stavanger (den eneste i Stiftet) kom i en bedre Gænge. Bispeembedets Indkomster sikredes, Præsternes og Degnenes Lønningsforhold forbedredes, og ved regelmæssige Visitatser blev der sørget for, at Uordener og Ulemper iTide bleve afhjulpne, og at der tilførtes det kirkelige Liv Næring og Vejledning. Særlig kan fremhæves en almindelig Synode eller Præstemøde, som J. E. holdt i Juni 1573 i Stavanger, ved hvilket Møde mange Ting fastsattes, der vare af stor Vigtighed for god Kirkeskik i Stiftet.

Ligesom J. E. i sin Tid var anset som en ualmindelig dygtig kirkelig Tilsynsmand, saaledes er ogsaa i vore Dage Opmærksomheden paa ny bleven henledet paa ham. «Det er det største ved denne Mand», siger Dr. A. C. Bang, «at han ikke blot sørgede for at faa det ydre Kirkevæsen i Orden og Skik, men at han ogsaa arbejdede for at indgyde i sit præsteskab en ny evangelisk Aand. Til den Ende lod han udgaa i Trykken en Samling af Prædikener over Profeten Jonas' Bog (Kbh. 1592). Denne Prædikensamling, der var affattet med Præsternes Tarv for Øje, havde et dobbelt Formaal; baade skulde den meddele Undervisning om den evangeliske Læres Indhold, og tillige skulde den tjene som Vejledning ved den evangeliske Læres Forkyndelse. J. E.s Prædikener ere ubetinget det skjønneste aandelige Mindesmærke fra Reformationstiden i vort Land. Der gaar gjennem dem alle en trosfrejdig Jubel over Frelsen fra Pavedømmets Mørke ved Evangeliets klare Lys. Ved Siden heraf fremtræder ogsaa den dybe Følelse af, hvorledes Reformationstiden netop er Herrens Besøgelsestid til Folkene, saa det gjælder at omvende sig og i Troen paa Evangeliet undfly Guds Vrede, der staar truende formedelst Folkenes Synder. Saa rent, saa yndigt, saa malmkraftigt har Evangeliet ikke lydt paa nogen anden norsk Prædikants Læber i hin Tid; i sin Forkyndelse er Mag. J. E. Norges Luther.»
(Udsigt over den norske Kirkes Historie eft. Reform.)

Da det i Christian IV's Tid forelaa som en Opgave at give den norske Kirke en efter dens særlige Tarv og de nationale og lokale Ejendommeligheder tilpasset Udgave af Kirkeordinansen, samledes Landets 4 Bisper i Bergen for at forhandle Sagen. Men J. E. oplevede ikke Forhandlingernes Afslutning, da han døde under sit Ophold i Bergen 5. Juni 1604. – Hans Lig førtes til Stavanger og jordedes i Domkirken, hvor hans Billede endnu findes.

Nicolaysen, Norske Mag. I.
Faye, Christianssands Stifts Bispe- og Stifts-hist. S. 149 ff.
Rørdam, Hist. Kildeskrifter II.

H. F. Rørdam.

Eriksen, Jørgen (I402)

322

Etter å ha vært kapellan hos sin far, fikk han 14. sep 1683 ventebrev på embetet og overtok som sogneprest i Leikanger 9 januar 1685, etter farens død. I 1702 ble han prost og i 1716 magister. Overtok også Urnes etter faren.

Bugge, Samuel (I11)

323

Etter at ektemannen Aksel døde ved en tragisk ulykke i 1943 kom hun i økonomiske vansker. Det ble iverksatt en pengeinnsamling i bygden, men det strakk ikke langt med fem mindreårige gutter i huset. Kjell ble sendt til tanten Alette i Trondheim, og Finn ble sendt til onkelen Arthur i Gausvik.

Hågensen, Gunvor (I83)

324

Etter den eldste sønnen hadde hun 16 (!!) mislykkede graviditeter, dødfødsler eller barn som døde umiddelbart etter fødselen, før hun igjen fikk et barn som levde opp.

Aastesen, Agnes Oline (I2104)

325

Etter ektemannens død fikk hun en pensjon på 200 riksdaler, og kjøpte i 1706 gården Flatøy nær Alværsund. Hun nedsatte seg faktisk som bondekone sammen med 6 av barna. De tre eldste barna fulgte ikke med til Flatøy.

Bugge, Helvig (I459)

326

Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig.

Nålevende (I38)

327

Minst en nålevende eller privat person er linket til dette notatet. Detaljer ikke tilgjengelig.

Nålevende (I36)

328

Etter foreldrenes død, kom hun som fosterdatter til onkelen Elias Bugge på Everbø i Gloppen. Disse var barnløse og hun arvet gården etter disse.

Bugge, Anna (I372)

329

Etter fullført skolegang på Flensborg skole begynte Thomas Fincke på universitetet i Strasbourg i 1577. Her studerte han i fem år, med blant andre Johannes Sturm og Conrad Dasypodius som lærere. Deretter hadde han i løpet av et år korte opphold ved universitetene i Heidelberg, Jena, Wittenberg og Leipzig. I løpet av denne tiden studerte han matematikk, retorikk og andre filosofiske emner.

Etter et opphold på hjemstedet, vendte han seg til Universitetet i Basel der han publiserte Geometriae rotundi libri XIV (1583), som ble et utbredt og anerkjent verk. Det var i denne boken han introduserte navnene på de trigonometriske funksjonene tangens og secans.

Nå fulgte medisinske studier i Padova, Pisa, Firenze og andre steder. I 1587 ble han utnevnt til livlege for hertug Philip av Slesvig-Holsten-Gottorp på Gottorp slott. Hertugen døde allerede i 1590 og Fincke fikk i 1591 et professorat i matematikk ved Københavns Universitet. I 1602 ble han retorikkprofessor og året etter professor i medisin. Dette professoratet hadde han livet ut og lengre enn noen annen; riktignok holdt han ikke forelesninger etter 1641.

Fincke, Thomas Jacobsen (I5868)

330

Etter hun ble gift bodde hun et par år på Mysen før familien i 1920 flyttet til Farsund. Bodde på Strømmen i ca. 2 år fra 1924 etter at datteren Aase hadde hatt lungebetennelse ved 18 måneders alder. I denne perioden sang hun endel offentlig i forbindelse med innsamling av penger til bygging av Strømmen kirke. Såvidt jeg vet bodde de hos hennes kusine Signe og Johannes Harlem.

Bjørg hadde svært energisk med en sprudlende personlighet. Hun likte selskapelighet i alle former, snakket høyt og lo hjertelig i selskaper. Hun hadde venner overalt og var stadig på farten.

Samtidig var hun streng overfor oss barnebarna. Både jeg og min søster Vibeke syntes hun kunne være i skarpeste laget da vi var små - en generasjonskløft som i hvert fall i mitt tilfelle varte nesten opp til tenårene. Etter hvert som hun ble eldre mistet hun gradvis de fleste av disse skarpe kantene, og jeg husker henne aller best som en litt stille og elskelig gammel dame.

Bugge, Bjørg (I28)

331

Etter middelskole-eksamen søkte han seg inn som postelev. På grunn av sin unge alder måtte han vente et år på inntak som elev. Han benyttet venteåret til å gå i lære på Martinius Abrahamsens snekkerverksted. Etter å ha vært et år på postkontor i Farsund, kom han til hovedpostkontoret i Oslo. I perioder var han reisende postekspeditør på Bergensbanen og under 1. verdenskrig seilte han 3 perioder som postfullmektig på englandsruten. Den siste tiden i postvesenet seilte han på fjordene, d.v.s. Nordfjord, Sunnfjord og Sognefjord. Bjørg Bugge og hennes foreldre besøkte ofte slekt på Urnes i Luster og reiste da med båt. På en slik reise møttes de og ble kjent med hverandre. Dette resulterte i ekteskap i Bergen 18 jul 1918. P. Carlsen sluttet da i postvesenet og ble ansatt som kontorsjef ved Stigen Ullvarefabrikk på Mysen.

Tidlig i 1920 døde Ludvig Carlsen og Peters far, Reinert Carlsen. ble alene i butikken i Farsund. Han fikk nærmest et nervøst sammenbrudd og etter familieråd kom det istand en ordning som resulterte i at Peter trådte inn som kompanjong i firmaet. Familien flyttet da fra Mysen til Farsund.

I 1935, etter 15 års kompaniskap, trakk Peter C. seg ut av firmaet som ikke ga levebrød til to familier. Han skaffet seg endel agenturer som han slet hardt for å arbeide fram.

Til slutt avviklet han agenturene og ble ansatt av Farsund kommune som ligningssekretær. I denne stillingen var han også ansvarlig for folkeregisteret og folkebiblioteket. I 1945 ble han ansatt som kemner i Farsund.

Carlsen, Peter (I29)

332

Etterslekt i Holland.

Kaas, Christine (I1291)

333

Faddere
Diderik Snidker
Johannes Henriksen
John Snidker
Karen Rejarsd.
Matti Ammunsd.

Berntsen, Tønnes Andreas (I720)

334

Faddere:
(Isak?) Jacobsen
Emanuel Tellefsen
Bernt Gundersen
Barnets moder
Tea Sørensdatter
alle af Farsund

Pedersen, Harald (I2407)

335

Faddere:
Aase Hoval Elgesem,
Ingebor Hansdatter, Kamfjord,
Halvor Elgesem,
Knud Jenssen, ibid,
Hoval Ingebretsen, ibidem.

Mari (I2959)

336

Faddere:
Aase Hovel, Elgesem,
Ingeborg Hansdatter, Kamfjord,
Peder Olsen, [S...] i Sandefjord,
Halvor Hansen, Elgesem,
Hovel Ingebrigtsen, ibid.

Gulliksen Elgesem, Nils (I1274)

337

Faddere:
Abigael Hansdtr Loftsrud,
Lena Holmsdtr Stensrud,
Ole Andersen Bækkelaget,
Johan Holmsen Stensrud,
Julius Holmsen Stensrud,
Samtlige af Aker.

Larsdatter, Karen Julie (I3879)

338

Faddere:
Adolf Haagensen, Adeleide Haagensen, Andrea Haagensen, Jahnsen.

Hågensen, Kristian Helmer (I116)

339

Faddere:
Anders Johnsen Flatøen, Hans Hanssen ibid, Anders Andersen ibid, Anna Margretha Sudmann, Johanna Olsdatter Flatøen.

Olsen, Gudmund (I2536)

340

Faddere:
Andrea Andersen
Margit Aastesen
Aaste Aastesen
Gjermund Aastesen

Carlsen, Aaste Gunvald (I1444)

341

Faddere:
Andreas Israelsen,
Johan Andreasen,
Nikolai Hemmingsen,
Johanne Johannesdtr.,
Mathea Andreasdtr.,
Caroline Olsdtr.

Christening Surety: 3

Arntsdatter, Lovise Sofie (I209)

342

Faddere:
Andreas Israelsen,
Nikolai Hemmingsen,
Lars Strand,
Johanne Johannesdtr.,
Christianne Hemmingsdtr.

Johansen, Ingvart Ludvig (I140)

343

Faddere:
Andreas Olsen, Hoel,
Ingebrigt Larsen, Hag,
Petter Johannesen, Himmelstein,
Karen Pedersdatter, Henningsvær og
Marith Pedersdatter, Hag.

Hansen, Arnt Nicolai Sparboe (I118)

344

Faddere:
Ane Berthe Ovestad,
Sara Larsdatter Hokkeland,
Iver Hokkeland,
Ole Svalesen Grønevold,
(uleselig) Wigrestad

Iversdatter, Sara (I68)

345

Faddere:
Anna Johansdatter Balstad, Anna Hofstad Skotnes, Leonora Olsdatter Grenen, Ole Johannesen Balstad, Joh. Olsen Grenen, Peder Hansen Skotnes.

Hansen, Emil (I222)

346

Faddere:
Anna Kristensen,
Ingeborg Nilsen,
Marianne Nyhavn,
Albert Faberg,
Josef Olsen.

Nielsen, Jenny Augusta Marie (I1674)

347

Faddere:
Anna Pedersen,
Guriane Karlsen,
Anders Andersen,
Karl Martinsen,
Tomas Simonsen.

Aastesen, Gjermund (I2098)

348

Faddere:
Anne Kolstad i Fredrikstad, Marie Mathilde Hegnander ib., Thor H. Kolstad ib og barnets foreldre.

Steffens, Henrik Fredrik Wulner (I2974)

349

Faddere:
Anne Sophie Olsdatter Kjempe
Berthe Serene Fingalsdtr Østesland
Torjus Torstensen
Peder Haaversen Kjempe
Ole Jacob Olausen Meland

Nilsdatter, Kristiane (I2155)

350

Faddere:
Anton Arntsen og htr.,
Laura Danielsen Jerstad
og barnets foreldre

Hågensen, Solveig (I82)

Webmaster Message

We make every effort to document our research. If you have something you would like to add, please contact us.

Notater

Quick Links

Contact Us

Webmaster Message