Anders Bugge

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Yrke: Sorenskriver

Samuel giftet seg med Martha Maursund 1745, Tromsø, Troms, Norge. Martha døde 1748. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Etter å ha vært kapellan hos sin far, fikk han 14. sep 1683 ventebrev på embetet og overtok som sogneprest i Leikanger 9 januar 1685, etter farens død. I 1702 ble han prost og i 1716 magister. Overtok også Urnes etter faren.

Samuel giftet seg med Anne Sofie Randulf 1689. Anne (datter av Niels Enevoldsen Randulf og Mette Pedersdatter) døde 1723, Bergen, Hordaland, Norge; ble begravet 18 Mar 1723, Bergen, Hordaland, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Yrke: 18 Jul 1658, Leikanger, Sogn og Fjordane, Norge; Sogneprest

Notater:

Provst, Sogneprest til Leikanger i Ytre Sogn, Nordre Bergenhus Amt. Druknet på tilbakereise fra sitt anneks Fresvik. Han ble student fra Bergen 3. november 1651 og tok teologisk Embedseksamen i Sorø 1654, da Professorene på grunn av pesten hadde forladt København, ved hvis universitet han hadde studert i to år. Deretter ble han amanuensis hos biskop Schielderup i Bergen. Han ble derfra 18 juli 1658 kallet til Sogneprest til Leikanger. Av en gammel Synsforretning over prestegårdens huser, ses der at det var i hans tid at bruken av kakkelovner ble innført. Tidligere benyttet man en såkalt peis i røkstuen. Hans og hans kones portretter finnes i sakrestiet i Leikanger Kirke. Ved sin svigermors død i 1677 ble han eier av Urnes i Sogn. Hans gods er i 1682 verdsatt til 16 Løb 1 Pd. 12 Mark smør, 13 huder og 43 Meller korn.

Jens giftet seg med Christine Dorthea Schielderup. Christine (datter av Jens Pedersen Schielderup og Inger Worm) ble født 1640 , København, Danmark; ble døpt , St. Nicolay Kirke, København, Danmark; døde 1705; ble begravet 11 Mar 1705, Leikanger, Sogn og Fjordane, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Deponerede fra sin Fødeby 1648, drog efter sin Attestats udenlands og var borte i 7 Aar. Han blev immatrikuleret i Leiden 1651 og i Orleans 1653. 1657 blev han Magister, 1661 Sognepræst i Kjøge og som saadan Provst i Ramsø Herred. 1665 blev nan forflyttet til Helliggejstes Kirke i Kjøbenhavn. S. A. blev Bergens Bispestol ledig, og Kongen kaldte hans Fader til samme, men denne undskyldte sig paa Grund af sin Alder og bad om den samme Naade for Sønnen, som fik Embedet. 1675 blev han Dr. theol., 1685 prædikede han i Bergen for Christian V og fik lagt Kongetienden af Indre Sogn til sit Embede, hvori han virkede med stor Nidkjærhed og Dygtighed.

Ung, som han var, krævedes der Visdom for at staa i de Vanskeligheder, som mødte ham i denne Overgangstid. Der ses imidlertid ikke andet, end at han i de mange og ofte ubehagelige Stridigheder vidste at opretholde sin Myndighed og bevare sin Sagtmodighed, og under alt dette var han altid ivrig til at fremme, hvad der kunde tjene til Menighedernes Vel.

Han var en af de i videnskabelig Henseende bedst udrustede blandt den norske Kirkes Biskopper, men den praktiske Interesse har dog været overvejende hos ham. Dette ses af Forhandlingerne ved det Provstemøde, han holdt 1668, og af de 5 interessante Visitatsberetninger fra Begyndelsen af hans Episkopat. Han indrettede en Kopibog, hvori saa vel hans Breve til Præsterne som, hvad disse skrev til Biskoppen, ere opbevarede, og det er en Lykke, at denne Bog reddedes under den store Brand 1702, der borttog hans Samlinger til Stiftets Præstehistorie efter Reformationen med hans Bibliothek og mange andre Skatte.

Han har aabenbart været anlagt paa det historiske, og hans mange og vidtløftige Breve ere velskrevne og indholdsrige. Imidlertid har han kun efterladt et Par Ligprædikener som Frugter af sine Kundskaber i Litteraturen. Disse, som efter Tidens Smag ere store Bøger med vidtløftige dogmatiske Udviklinger, vise os en ægte Discipel af Jesper Brochmand med hele den gamle Orthodoxis Styrke og Svagheder.

Alt, hvad vi have fra Biskop R., viser os ham som en kraftig, energisk Personlighed, der ikke lod sig kue af Ulykken, fra hvad Kant den end mødte ham. Med Smerte maatte han se den megen Fattigdom hos Præster og Menigheder, der vel for en Del var grundet i de store Skatter, der følge med Krigstiderne. Har Biskoppen været bedre stillet, saa har dog ogsaa han lidt betydelige Tab, da Ildebranden 19. Maj 1702 berøvede ham hans bispegaard med al hans Ejendom. Skjønt 72 Aar gammel havde han endnu Kræfter til at rejse til Kjøbenhavn og skaffe Hjælp hos Kongen til Gjenopbyggelsen af Domkirken, Korskirken, Latinskolen og Hospitalet, hvilke samtlige Bygninger snart igjen stode frem af sin Aske. Medens Bispegaarden laa i Ruiner, kunde han glæde sig i den dejlige Have, i hvilken han havde opelsket mange udenlandske Træer.

Han døde 14. Maj 1711. Gift 1. (10. Nov. 1661) med Mette Pedersdatter (f. 15. Dec. 1643 d. 9. Avg. 1679), Datter af Borgmester i Kjøbenhavn Peder Pedersen (XII, 634); 2. (15. Dec. 1680) med Dorothea Cathrine Wandal (f. 1660, døbt 14. Nov., d. 1708), Datter af Biskop Hans W. (f. 1624 d. 1675) og Anne Cathrine Pedersdatter (f. 1636 d. 25. Avg. 1678).

Theol. Tidsskr., udg. af Johnson og Caspari, N. R. VII, 93 ff.

Niels giftet seg med Mette Pedersdatter 10 Nov 1661, København, Danmark. Mette (datter av Peder Pedersen og Margrete Clausdatter) ble født 15 Des 1643 , København, Danmark; døde 9 Aug 1679, Bergen, Hordaland, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]