Mette Dorthea Samuelsdatter Bugge

Familie/Ektefelle/partner: Ukjent. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Mette giftet seg med Iver Iverssøn Leganger 25 Jul 1708, Leikanger, Sogn og Fjordane, Norge. Iver ble født Sep 1680 , Vik, Sogn og Fjordane, Norge; døde 1750, Leikanger, Sogn og Fjordane, Norge; ble begravet 22 Sep 1750, Leikanger, Sogn og Fjordane, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

1. Barbro Marie Iversdatter Leganger ble født 1715; døde 1801.

Notater:

Etter å ha vært kapellan hos sin far, fikk han 14. sep 1683 ventebrev på embetet og overtok som sogneprest i Leikanger 9 januar 1685, etter farens død. I 1702 ble han prost og i 1716 magister. Overtok også Urnes etter faren.

Samuel giftet seg med Anne Sofie Randulf 1689. Anne (datter av Niels Enevoldsen Randulf og Mette Pedersdatter) døde 1723, Bergen, Hordaland, Norge; ble begravet 18 Mar 1723, Bergen, Hordaland, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Yrke: 18 Jul 1658, Leikanger, Sogn og Fjordane, Norge; Sogneprest

Notater:

Provst, Sogneprest til Leikanger i Ytre Sogn, Nordre Bergenhus Amt. Druknet på tilbakereise fra sitt anneks Fresvik. Han ble student fra Bergen 3. november 1651 og tok teologisk Embedseksamen i Sorø 1654, da Professorene på grunn av pesten hadde forladt København, ved hvis universitet han hadde studert i to år. Deretter ble han amanuensis hos biskop Schielderup i Bergen. Han ble derfra 18 juli 1658 kallet til Sogneprest til Leikanger. Av en gammel Synsforretning over prestegårdens huser, ses der at det var i hans tid at bruken av kakkelovner ble innført. Tidligere benyttet man en såkalt peis i røkstuen. Hans og hans kones portretter finnes i sakrestiet i Leikanger Kirke. Ved sin svigermors død i 1677 ble han eier av Urnes i Sogn. Hans gods er i 1682 verdsatt til 16 Løb 1 Pd. 12 Mark smør, 13 huder og 43 Meller korn.

Jens giftet seg med Christine Dorthea Schielderup. Christine (datter av Jens Pedersen Schielderup og Inger Worm) ble født 1640 , København, Danmark; ble døpt , St. Nicolay Kirke, København, Danmark; døde 1705; ble begravet 11 Mar 1705, Leikanger, Sogn og Fjordane, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Deponerede fra sin Fødeby 1648, drog efter sin Attestats udenlands og var borte i 7 Aar. Han blev immatrikuleret i Leiden 1651 og i Orleans 1653. 1657 blev han Magister, 1661 Sognepræst i Kjøge og som saadan Provst i Ramsø Herred. 1665 blev nan forflyttet til Helliggejstes Kirke i Kjøbenhavn. S. A. blev Bergens Bispestol ledig, og Kongen kaldte hans Fader til samme, men denne undskyldte sig paa Grund af sin Alder og bad om den samme Naade for Sønnen, som fik Embedet. 1675 blev han Dr. theol., 1685 prædikede han i Bergen for Christian V og fik lagt Kongetienden af Indre Sogn til sit Embede, hvori han virkede med stor Nidkjærhed og Dygtighed.

Ung, som han var, krævedes der Visdom for at staa i de Vanskeligheder, som mødte ham i denne Overgangstid. Der ses imidlertid ikke andet, end at han i de mange og ofte ubehagelige Stridigheder vidste at opretholde sin Myndighed og bevare sin Sagtmodighed, og under alt dette var han altid ivrig til at fremme, hvad der kunde tjene til Menighedernes Vel.

Han var en af de i videnskabelig Henseende bedst udrustede blandt den norske Kirkes Biskopper, men den praktiske Interesse har dog været overvejende hos ham. Dette ses af Forhandlingerne ved det Provstemøde, han holdt 1668, og af de 5 interessante Visitatsberetninger fra Begyndelsen af hans Episkopat. Han indrettede en Kopibog, hvori saa vel hans Breve til Præsterne som, hvad disse skrev til Biskoppen, ere opbevarede, og det er en Lykke, at denne Bog reddedes under den store Brand 1702, der borttog hans Samlinger til Stiftets Præstehistorie efter Reformationen med hans Bibliothek og mange andre Skatte.

Han har aabenbart været anlagt paa det historiske, og hans mange og vidtløftige Breve ere velskrevne og indholdsrige. Imidlertid har han kun efterladt et Par Ligprædikener som Frugter af sine Kundskaber i Litteraturen. Disse, som efter Tidens Smag ere store Bøger med vidtløftige dogmatiske Udviklinger, vise os en ægte Discipel af Jesper Brochmand med hele den gamle Orthodoxis Styrke og Svagheder.

Alt, hvad vi have fra Biskop R., viser os ham som en kraftig, energisk Personlighed, der ikke lod sig kue af Ulykken, fra hvad Kant den end mødte ham. Med Smerte maatte han se den megen Fattigdom hos Præster og Menigheder, der vel for en Del var grundet i de store Skatter, der følge med Krigstiderne. Har Biskoppen været bedre stillet, saa har dog ogsaa han lidt betydelige Tab, da Ildebranden 19. Maj 1702 berøvede ham hans bispegaard med al hans Ejendom. Skjønt 72 Aar gammel havde han endnu Kræfter til at rejse til Kjøbenhavn og skaffe Hjælp hos Kongen til Gjenopbyggelsen af Domkirken, Korskirken, Latinskolen og Hospitalet, hvilke samtlige Bygninger snart igjen stode frem af sin Aske. Medens Bispegaarden laa i Ruiner, kunde han glæde sig i den dejlige Have, i hvilken han havde opelsket mange udenlandske Træer.

Han døde 14. Maj 1711. Gift 1. (10. Nov. 1661) med Mette Pedersdatter (f. 15. Dec. 1643 d. 9. Avg. 1679), Datter af Borgmester i Kjøbenhavn Peder Pedersen (XII, 634); 2. (15. Dec. 1680) med Dorothea Cathrine Wandal (f. 1660, døbt 14. Nov., d. 1708), Datter af Biskop Hans W. (f. 1624 d. 1675) og Anne Cathrine Pedersdatter (f. 1636 d. 25. Avg. 1678).

Theol. Tidsskr., udg. af Johnson og Caspari, N. R. VII, 93 ff.

Niels giftet seg med Mette Pedersdatter 10 Nov 1661, København, Danmark. Mette (datter av Peder Pedersen og Margrete Clausdatter) ble født 15 Des 1643 , København, Danmark; døde 9 Aug 1679, Bergen, Hordaland, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Yrke: 5 Sep 1627, Eid, Sogn og Fjordane, Norge; Sogneprest
• Yrke: 1651, Nordfjord, Sogn og Fjordane, Norge; Sogneprest i Eid og Prost
• Alt. død: 21 Aug 1663, Eid, Sogn og Fjordane, Norge

Notater:

Student fra Bergen 22 okt 1622. Sogneprest til Eid fra 5 sep 1627 til sin død. Han eide mye jordegods i Nordfjord og var en dyktig jordbruker og en velstående mann. En del av hans jordegods har ganske sikkert tilhørt hans annen hustru Maren. Han var gift to ganger; først med enken etter sin forgjenger i embedet. Hennes døpenavn kjennes ikke lenger, men hun var datter av sogneprest til Eid, Abel Olufsen og Else Dideriksdatter. Hun var således søster til Anne Abelsdatter, moren til hans annen hustru Maren Christensdatter Wittrup. Det kjennes ikke til barn i hans første ekteskap. Samuel hadde derimot mange barn med Maren. I alt er oppgitt 13 barn. I 1668 oppgir Maren, som da var enke, at hun hadde 9 uforsørgede døtre. Av barnene kjennes nå 4 sønner og 6 døtre. Om de siste tre døtrene vites ingenting, men det er nærliggende å tro at de er døde unge og ugifte.

Samuel Bugge var opptatt av poesi. Det finnes et dikt av ham fra 1624: "Sjælens hjertelige Samtale med sin Brudgom", som later til å ha fått en viss utbredelse, gjulpet av at diktet synges til en "yndet tysk visemelodi". Størt betydning hadde hans rimverk "Ethices Christianæ 1. - 3. Part om adskillige Fugles, Dyrs og Fiskes Natur og Egenskab udi danske Viser og Rim, med aandelige Betænkninger artig sammenskreven" fra 1663. Bondesen gjengir som eksempel derfra et vers:

Nu vil vi gaa spasere
I Skov og Steder flere
Og lyde paa Fuglesang,
Medens hver saa lystig siunger,
At Luften derved klinger
Nu efter Vinters Tvang.

Samuel giftet seg med Maren Christensdatter Wittrup 1626. Maren (datter av Christen Sørensen Wittrup og Anna Abelsdatter) ble født cirka 1609 , Bergen, Hordaland, Norge; døde etter 1670, Eid, Sogn og Fjordane, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Hun var kjent som en meget myndig dame. Ennå lever sagnet om henne i Eid hvor hennes stridbare ferd og havesyke var mange til forargelse. Hun skildres hos Bondesen som en 'Mandhaftig og trettekær Kvinde'. Hun var likevel klok og drivende dyktig både som prestekone og som enke. På grunn av sin korpulense ble Maren i bygda kalt 'Tjukke-Maren'. Etter mannens død brukte hun presteenkesetet Indre Skårhaug og prestebolsgodset i Osnes. Men hun drev handel og gjestgiveri på prestgården som hun fortsatte å bo på til tross for at sønnen Hans, som fikk kallet etter faren, gjorde alt for å få henne til å flytte ut. Det kom til en uhyggelig strid mellom de to, og sønnen måtte til slutt få hjelp av bispen. Likevel fortsatte ufreden til sønnens død i 1668.

Jens giftet seg med Inger Worm 1639. Inger (datter av Ole Worm og Dorthea Thomasdatter Fincke) ble født 2 Aug 1621; døde 4 Mai 1677, Bergen, Hordaland, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Han blev født 18. Febr. 1597 i Haderslev af ubekjendte Forældre; men Rygtet vilde senere vide, at Christian IV var hans Fader. 1619 blev han antaget som Prins Frederiks Informator og senere Ledsager paa hans Udenlandsrejse, ligesom han 1623 blev Lærer for Kongens og Kirstine Munks Børn. Han skilte sig ved sit Hverv til Kongens fuldstændige Tilfredshed, og som Løn derfor udnævntes han 1627 til Sognepræst ved Domkirken i Roskilde.

Naar det hedder om ham, at han «stod i stor Anseelse, ikke blot i Domkapitlet, hvis Senior han var, men ogsaa blandt Rigets Magnater formedelst sin Lærdom og ypperlige Aandsgaver», maa det formodentlig nærmest have været ved sin Veltalenhed og sin øvrige personlige Fremtræden, at han har erhvervet sig denne Berømmelse; thi hans Virksomhed som Forfatter, der nu er aldeles betydningsløs, har vistnok heller ikke i hans Levetid tildraget sig videre Opmærksomhed, om han end leverede Indlæg (1651) i den standende Strid om Ugedagen for Christi Korsfæstelse, en Afhandling om det ved Møgeltønder fundne Guldhorn (1644) og en om Solformørkelsen 1654.

1658 ramtes han af et apoplektisk Slag, som det mentes, bevirket af Sorg over Fædrelandets Ulykker, og han kom sig aldrig deraf, saa han senere altid, naar han prædikede, maatte sidde paa en Stol. Det er derfor underligt nok, at der baade 1661 og 1665 skal være gjort ham Tilbud om at blive Biskop i Norge. Han døde 30. April 1666. Hans Hustru, Bente Rasmusdatter, med hvem han 1628 blev gift paa Kjøbenhavns Slot, overlevede ham til 1673.

Moller, Cimbria lit.
Worm, Lex. ov. lærde Mænd.
Giessing, Jubel-Lærere I, 360 ff.
Hundrup, Præster ved Roskilde Domkirke.
Danske Saml 2. R. I, 142. 230.

Vilh. Bang.

Envold giftet seg med Bente Rasmusdatter 1628, Københavns slott, København, Danmark. Bente døde 1673, Roskilde, Danmark. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Notater:

Borgmester i København, Assessor i Høyesterett og Kannik i Roskilde.

Peder giftet seg med Margrete Clausdatter. Margrete og døde. [Gruppeskjema] [Familiediagram]