Jørgen Eriksen

Andre Hendelser og Egenskaper:

• Embete: Biskop i Stavanger

Notater:

Eriksen, Jørgen, 1535-1604, Biskop. Naar vi have sagt om denne af den norske Kirke vel fortjente Mand, at han er født i Haderslev 1535, er dermed sagt alt, hvad vi vide om hans Herkomst. Det er ikke bekjendt, hvor han har gaaet i Skole; men i en ung Alder blev han selv Skolemester i Bergen. Denne Stilling skal han have indtaget i et Aars Tid. 1560 forekommer han som Slotskapellan paa Bergenhus, hvortil han var kaldet af Lensmanden sammesteds. Dette Embede, der bl. a. medførte den ikke lette Gjerning at forberede Forbrydere til Døden – og Henrettelser hørte den Gang næsten til Dagens Orden i Bergen – , opgav han 1566 for at studere videre. Ved personlige Besøg i Danmark 1563 og 64 havde han nemlig opnaaet at blive forlenet med et Præbende i Bergens Kapitel, hvis Indtægt han kunde nyde, medens han fortsatte sine vistnok temmelig tidlig afbrudte Ungdomsstudier. Det er ogsaa sandsynligt, at Opløsningen af hans hidtidige Husstand ved hans Hustrus og Barns Død har fremskyndet hans Beslutning om at begive sig paa Rejser. Til hans Præbende hørte et Præstekald paa Landet. Dette overdrog han til en Kapellans Bestyrelse.

Efter at være kommen ned til Kjøbenhavn udvirkede J, E. en kgl. Bevilling af 17. Avg. 1566, i Følge hvilken han i 2 Aar maatte være fri for at yde Skat af sin norske Forlening, medens han «Religionen til bedste» forfremmedes i sine Studier. Denne Bevilling fornyedes 1568 atter paa 2 Aar, da han fra Kjøbenhavn agtede sig til Wittenberg. Samtidig ydede ogsaa Kapitlet i Bergen ham nogen Understøttelse til hans Studeringers Fremme. At han ikke har indskrænket sig til Wittenberg alene, men at baade Rostock og Nurnberg ere besøgte af ham, have vi Vidnesbyrd om; men Wittenberg blev dog Hovedstedet for hans Studeringer. Her tog han inden sin Hjemrejse Magistergraden og udgav en Tale, «de fraterna concordia», som han tilegnede Kapitlet i Bergen.

I Maj 1570 finde vi J. E. atter i Kjøbenhavn. Længere hen paa Aaret vendte han tilbage til Bergen, men nu som en velstuderet og i lærde Kredse anset Mand. 2. Nov. s. A. blev han trolovet med den bergenske Biskop, Dr. Jens Schielderups Datter Adriane, og 2 Dage efter indtraadte han som Medlem af Bergens Kapitel. Inden han forlod Kjøbenhavn, havde han faaet Skattefrihed for endnu et Aar; tillige maa det være blevet afgjort, at han skulde afløse den ældgamle Biskop Jens Riber i Stavanger, dog saaledes, at han først skulde affinde sig med ham om en Deling af Embedets Indkomster. Hertil var den gamle Biskop dog ikke villig, og J. E., der i Jan. 1571 havde begivet sig til Stavanger, kom tilbage til Bergen med uforrettet Sag. Da Sejladsen blev aaben, begav han sig derfor ned til Danmark for at faa Sagen ordnet. Der var meget, som skulde forhandles i Kancelliet; men 2. Avg. 1571 underskrev Kongen hans «Superintendentsbrev». Den Afgift, der skulde ydes den gamle Biskop, blev der ingen Anvendelse for, da han var død, inden J. E. vendte tilbage til Norge. 20. Okt. s. A. stod hans Bryllup i Bergen med hans ovennævnte Fæstemø, hvorpaa han begav sig til sit Bispesæde.

Det var et stort Arbejde, der laa for den nye Biskop; thi Stavanger Stift havde siden Reformationen været stifmoderlig behandlet med Hensyn til kirkeligt Tilsyn; i mange, særlig mere afsides liggende, Bygder holdt man fremdeles fast ved Skikke, der stode i skarp Modsætning til en god evangelisk Kirkeorden, og der herskede en Lovløshedens Aand, som kun besindig Fasthed og Alvor kunde tæmme. Det hørte ikke til det ualmindelige, at Sognefolk sloge deres Præst ihjel, naar de kom i Strid med ham, og der var Præster, som levede i et ryggesløst Levned og vare dygtigere til at føre Kniven i et Slagsmaal end til at forkynde Evangeliet.

Men J. E. viste sig Opgaven voxen. Han havde under sit Ophold i Kjøbenhavn forskaffet sig en kgl. Instruktion til Ordning af forskjellige Forhold, der vare af Vigtighed, for at Biskoppen kunde hævde sin Stilling, og senere fik han i Aarenes Løb Lejlighed til at sætte meget i Skik, i hvilket Vilkaarlighed hidtil havde raadet. Almindelig maatte han, naar større Sager skulde gjennemføres, rejse til Kjøbenhavn for ved sin Personligheds Vægt at drive sine Ønsker igjennem hos Regeringen. Resultatet var da sædvanlig en Række Kongebreve angaaende stavangerske Kirkeforhold. Ved et saadant Besøg fik han Lejlighed til at deltage i Festlighederne ved Christian IV's Daab.

Som Forhold, der af J. E. bragtes i bedre Orden i Stavangers Stift, kan nævnes: den forfaldne Domkirke restavreredes, Kapitlet fik en bedre Sammensætning, saa det kunde være en Støtte for Biskoppen og tjene til Fremme for den kirkelige Orden, i det det navnlig blev Kapitlets Opgave at forlige eller paadømme Sager vedrørende Ægteskaber og gejstlige Personer og Forhold. Kirketugten bragtes paa Fode. Skolen i Stavanger (den eneste i Stiftet) kom i en bedre Gænge. Bispeembedets Indkomster sikredes, Præsternes og Degnenes Lønningsforhold forbedredes, og ved regelmæssige Visitatser blev der sørget for, at Uordener og Ulemper iTide bleve afhjulpne, og at der tilførtes det kirkelige Liv Næring og Vejledning. Særlig kan fremhæves en almindelig Synode eller Præstemøde, som J. E. holdt i Juni 1573 i Stavanger, ved hvilket Møde mange Ting fastsattes, der vare af stor Vigtighed for god Kirkeskik i Stiftet.

Ligesom J. E. i sin Tid var anset som en ualmindelig dygtig kirkelig Tilsynsmand, saaledes er ogsaa i vore Dage Opmærksomheden paa ny bleven henledet paa ham. «Det er det største ved denne Mand», siger Dr. A. C. Bang, «at han ikke blot sørgede for at faa det ydre Kirkevæsen i Orden og Skik, men at han ogsaa arbejdede for at indgyde i sit præsteskab en ny evangelisk Aand. Til den Ende lod han udgaa i Trykken en Samling af Prædikener over Profeten Jonas' Bog (Kbh. 1592). Denne Prædikensamling, der var affattet med Præsternes Tarv for Øje, havde et dobbelt Formaal; baade skulde den meddele Undervisning om den evangeliske Læres Indhold, og tillige skulde den tjene som Vejledning ved den evangeliske Læres Forkyndelse. J. E.s Prædikener ere ubetinget det skjønneste aandelige Mindesmærke fra Reformationstiden i vort Land. Der gaar gjennem dem alle en trosfrejdig Jubel over Frelsen fra Pavedømmets Mørke ved Evangeliets klare Lys. Ved Siden heraf fremtræder ogsaa den dybe Følelse af, hvorledes Reformationstiden netop er Herrens Besøgelsestid til Folkene, saa det gjælder at omvende sig og i Troen paa Evangeliet undfly Guds Vrede, der staar truende formedelst Folkenes Synder. Saa rent, saa yndigt, saa malmkraftigt har Evangeliet ikke lydt paa nogen anden norsk Prædikants Læber i hin Tid; i sin Forkyndelse er Mag. J. E. Norges Luther.»
(Udsigt over den norske Kirkes Historie eft. Reform.)

Da det i Christian IV's Tid forelaa som en Opgave at give den norske Kirke en efter dens særlige Tarv og de nationale og lokale Ejendommeligheder tilpasset Udgave af Kirkeordinansen, samledes Landets 4 Bisper i Bergen for at forhandle Sagen. Men J. E. oplevede ikke Forhandlingernes Afslutning, da han døde under sit Ophold i Bergen 5. Juni 1604. – Hans Lig førtes til Stavanger og jordedes i Domkirken, hvor hans Billede endnu findes.

Nicolaysen, Norske Mag. I.
Faye, Christianssands Stifts Bispe- og Stifts-hist. S. 149 ff.
Rørdam, Hist. Kildeskrifter II.

H. F. Rørdam.

Jørgen giftet seg med før 1563. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

Jørgen giftet seg med Adriane Jensdatter Schielderup 21 Okt 1571, Bergen, Hordaland, Norge. Adriane (datter av Jens Pedersen Schielderup og Susanne Leonhardsdatter) ble født cirka 1551 , Bergen, Hordaland, Norge; døde før 1602, Stavanger, Rogaland, Norge. [Gruppeskjema] [Familiediagram]

1. Samuel Jørgensen døde 1650.
2. Margrethe Jørgensdatter døde 1659.
3. Jens Jørgensen ble født cirka 1578 , Stavanger, Rogaland, Norge; døde cirka 1660.
4. Daniel Jørgensen ble født 1583 , Stavanger, Rogaland, Norge; døde 1635.
5. Susanne Jørgensdatter ble født 1587 , Stavanger, Rogaland, Norge; og døde.

Jørgen giftet seg med Barbara Trondsdatter Bratt etter 24 Sep 1603. Barbara døde 1632. [Gruppeskjema] [Familiediagram]