Historier

» Vis alle     «Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 ... Neste»     » Lysbildefremvisning

Brigadelege Hjorths innberetning fra 1833

Indberetning til Kgl. Norske Regjerings departement for Kirke- og Undervisningsvæsenet om en i Sommeren 1832 i det vestlige Norge foretagen Reise for at undersøge de der forekommende ondartede Hudsygdomme m. M. Ved Brigadelæge D. J. J. Hjort i Christiania.

I denne innberetningen har Hjorth en fyldig beskrivelse av forholdene og dagliglivet på St. Jørgens Hospital pr. 1833: 

St. Jørgens Hospital er beliggende sydligst i den Deel af Byen, som kaldes Marken, og bestaaer af to Bygninger foruden Udhuse, Kirken og Klokkerens Bolig. Den største Bygning, hvori alle Spedalske for Tiden opholde sig, er en to Etages Træebygning, der er 140 Fod lang, 32 Fod bred og 16 Fod høi. I denne Bygning ere tvende Arbeidsstuer, een i hver Ende, hvilke ere adskilte ved tvende store Kjøkkener. Den østlige Stue er den største og er 72 Fod lang og 17 Fod bred. Den gaaer igjennem begge Etager og i dens vestlige Ende gaaer en stor Trappe op til et Gallerie rundt om Værelset, hvorfra ere Indgange til de øvre Soveværelser. Paa hver Side af denne Arbeidsstue ere nemlig 10 Sovekamre i nederste og 10 i øverste Etage, tilsammen 40. Ethvert Soveværelse er 8 Fod høit, 6 Fod langt og 7 Fod bredt; de have en smal Dør til Arbeidsværelset og ligeoverfor denne et lidet Vindue til Gaarden. Paa hver Side af Kammeret er en smal Brixe, og ethvert Kammer er saaledes bestemt for 2 Personer. Den østre Ende af denne Arbeidsstue optages af et stort Vindue, det eneste, hvorfra den erholder sin Oplysning. Det opildes af to Kaminer og to store een Etages Jernovne, der staae i Forbindelse med Kaminerne. Den vestre Stue er af samme Høide og Bredde, som den østre, men kun 28 Fod lang; den opildes af en Jernovn og en Kamin og opluses ligeledes ved et Vindue i Enden af Værelset. Forresten er den indrettet paa samme Maade, som den østre Stue, og har i 2 Etager tilsammen 16 Soveværelser, hvoraf det ene bruges til Medicinværelse for Lægen. Oprindeligen var denne Stue bestemt for aldrende friske Folk, der, imod een Gang for alle at give 200 Rigsdaler til Hospitalet, bleve indlemmede deri og da nøde samme Fordele, som de Spedalske. Men i de senere Aar tillades der Ingen saaledes at kjøbe sig Plads i Hospitalet, da de Spedalskes Antal betydeligen er tiltaget, saa at ogsaa denne Stue er beboet af Spedalske. I disse to Værelser havde for Tiden 100 Personer Boelig, hvoraf 80 vare Spedalske.

I Syd for denne Bygning ligger den ældre Hospitalsbygning, der kun har een Etage og er yderst forfalden. Den er i sendere Tid bleven overladt til Opholdssted for saadane fattige Syge, der som incurable ikke kunne modtages eller beholdes i Byens Sygehuus.

Foruden fri Boelig, Lys og Brænde faaer hvert Lem i dettte Hospital til sin Underholdning 28 Skilling ugentlig og Mælk af de 8 Køer, som holdes i Hospitalet; desuden uddeles til visse Tider de ikke ubetydelige Gaver af Penge og Fødemidler, som indsendes dertil fra Indvaanerne i Bergens Bye og Landdistricter, hvorved der tages fortrinnligt Hensyn til, hvilke af dem der mindst kunne erhverve sig ved Arbeide. Forresten søger Enhver, saavidt han er i Stand dertil, ved forskjellige Arbeider at erhverve sig Noget til sin Underholdning. Disse Arbeider bestaae fornemmeligen i at sye Skoe, gjøre Pølsepinde og Svovelstikker, som de Spedalske gjerne selv gaae om i Byen at sælge.

Til Opvartning for Lemmerne holdes tvende saakaldte Agte- eller Raadskoner, der holde Stuerne rene og vadske Linnedet. 4 Raadsmænd, udvalgte iblandt selve Lemmerne, paase Orden iblandt de Øvrige; dessuten er Klokkeren, der boer paa Stedet, Overraadsmand. Overinspectionen med Stiftelsen føres af Een af Byens Magistratspersoner, for Tiden Borgemesteren. Til at bestyre Stiftelsens Regnskabs- og Pengevæsen udvælges en Forstander iblandt Byens Borgere; denne er forpligtet til at fungere i 3 Aar, og almindeligviis vedbliver han endnu længere.

Uagtet der ikke kan negtes, at St. Jørgens Hospital som Pleiestiftelse endogsaa i dens nuværende Forfatning og Indretning er meget velgjørende, da den forskaffer Mange af de ulykkelige Spedalske et bedre Lye og en bedre Underholdning, end den, de kunne have i deres Hjem, saa kunde og burde den dog i flere Henseender være langt bedre og hensigtsmæssigere indrettet. Den første Betingelse ved enhver Stiftelse, der er bestemt til Boepæl for et vist Antal Lemmer, er, at der har et saavel med Hensyn til Beliggenehed som Indretning sundt Locale; hvilken Betingelse maa være af saa meget større Vigtighed ved en Stiftelse, der er bestemt for saadanne Syge, som Spedalske, hvis Sygdom især underholdes ved Ureenlighed og Ophold i indesluttet og bedærvet Luft.

Hovedbygningen i St. Jørgens Hospital har en meget slet Beliggenhed, da Grunden er meget lav og fugtig og saavel Kirken, som Udhusene ligge lige til den; Gulvet i Stueetagen ligger neppe en Alen over Jorden. Imellem denne og den eldste Hospitalsbygning er en liden Baggaard, hvori alle Ureenligheder udtømmes og som, tildeels af Mangel paa Afløb, ikke holdes tilstrækkelig reen og tør. Arbeidsstuerne, hvori alle Lemmer, der ikke ere sengeliggende, om Dagen opholde sig, ere i Forhold til Indvaanernes Antal meget for smaae og kunne ikke tilstrækkeligen ventileres; da hiint kun har eet Vindue i den ene Ende. Endnu langt usundere ere Soveværelserne, da i disse 2 Mennesker ligge i et indsluttet Rum af 336 Kubikfod, og de deri tillige opbevare ei alene deres Klæder, men ogsaa Madvarer, der især bestaae i saltet Fisk og lignende Ting; hvorfor der bestandig er en betydelig Stank i dem, naar de ere lukkede.

En anden væsentlig Mangel ved denne Stiftelses Indretning er, at de Spedalske selv indkjøbe og tillave deres Mad, hvoraf Følgen er, at de for det Meste nyde Fødemidler, hvorved deres Sygdom maa forværres. Da Enhver har sin egen Oekonomie og der kun ere to Kjøkkener, hersker i disse, som let kan begribes, megen Uorden og Ureenlighed, især ved at rense Sild og anden Fisk, som udgjør deres fornemste Fødemiddel. Den, der er indvortes syg og sengeliggende, maa naturligviis formaae Andre til at tillave sin Mad, og det er saaledes endog med deres bedste Villie, umueligt at holde en passende Diæt. Om man end maatte ansee alle Spedalske, som finde Underholdning i St. Jørgens Hospital, for uhelbrdelige, burde der dog sørges for, at de ikke ved en feilagtig Diæt forværrede deres Onde og bragtes tidligere til Graven. Det burde derfor ikke være overladt til Lemmerne selv at sørge for deres Bespiisning; og ved en saa stærkt befolket Stiftelse vilde det vel, ved at anvende den nyere Tids Erfaringer i denne Henseende, være gjørligt, at forskaffe dem en sund og nærende og tillige billig Kost.

Endnu en anden væsentlig Feil ved dette Hospitals Indretning er den , at der aldeles ikke er sørget for nogen Classification af Lemmerne, da Syge og Friske, Mandfolk og Fruentimre, Voxne og Børn boe om hverandre. Denne Mangel paa Classification maa naturligviis give Anledning til megen Uorden, og Usædelighed kan ikke forebygges. Det er ogsaa langt fra nogen Sjeldenhed, at Fruentimmerne i Hospitalet blive besvangrede, hvorved Sygdommen udbredes, da det er afgjort, at den især forplantes paa denne Maade. Enhver Indvaaner af St. Jørgens Hospital har ogsaa fuldkommen Frihed til at gaae udenfor Stiftelsen, naar han vil; hvilket ligeledes giver Anledning til Uordener, Nydelsen af skadelige Spiser og Drikke, f. Ex. Brændeviin, og desuden ved de Spedalskes modbydelige Udseende og Uddunstninger maa være meget ubehageligt, ja vel ogsaa skadeligt for Byenes Indvaanere.

Ved Hospitalet er vel ansat en Læge, som lønnes for at tilsee de Syge under andre paakommende Sygdomstilfælde, men ingenlunde for at forsøge at helbrede dem for Spedalskhed. Ethvert Forsøg herpaa vilde vist ogsaa blive frugtesløst under Stiftelsens nuværende, høist mangelfulde Indretning. Saaledes savnes, iblandt meget Andet, en Badeindretning, der sikkert ved en Stiftelse af denne Beskaffenhed vilde virke meget Gavn.

Af den her givne Beskrivelse af St. Jørgens Hospital i Bergen vil det forhaabentlig indsees, hvor høiligen det tiltrænges, at denne Stiftelse snart erholder en ny og forbedret Indretning, da den, saavel hva Locale og Beliggenhed som Indretning og Bestyrelse angaaer, er i høieste Grad mangelfuld og saaledes aldeles ikke svarende til den Hensig at tjene de Spedalske til et uskadelig Tilflugtssted, end sige til deres Helbredelse. Naar der ved den nye Indretning af Hospitalet bliver taget det tilbørlige Hensyn til at afhjælpe de omtalte og andre Mangler ved denne Pleiestiftelse, naar dermed tillige blev forenet en Helbredelsesanstalt og en duelig og virksom Læge derved blev ansat med en saadan Løn, at han kunde anvende tilstrækkelig Tid til at tilsee og behandle de Spedalske; saa vilde derved være gjort et betydelig Skridt til at afhjælpe den Mangel paa Forsorg, som hidindtil er viist imod Norges mange Spedalske. St. Jørgens Hospital eier imellem Markeveien og Fløifjeldet en tilstrækkelig stor og fra den øvrige Bye afsides liggende Eng, som vilde kunne afgive en beqvem Tomt til Opbyggelsen af de fornødne Huse for en Pleie- og Helbredelses-Anstalt, Indrettelsen af Promenadepladse o. s. v. for den nye Stiftelse. Under mit Ophold i Bergen blev jeg gjort opmærksom paa, at der efter Indstilling fra Stiftsdirectionen skulde være bestemt, at en Deel af denne Tomt skulde afgives til Kirkegaard for Domkirkens Sogn, og at denne Bestemmelse var fattet uden at indhente Erklæringer derover fra Forstanderen og Bestyrerne (Magistraten) af St. Jørgens Hospital, hvilke Sidste dertil ei vilde give deres Samtykke. Det vilde vist ogsaa være af høieste Vigtighed at forebygge en saadan Afstaaelse af denne Deel af Hospitalets Tomt, da den vilde blive til hinder for Opførelsen af det nye Hospital, der vilde behøve en betydelig Tomt, saafremt det skal faae ei alene rummelig Plads for Bygningerne, men ogsaa, hva det bør have, tilstrækkelig store Promenadepladse for begge Kjøn; thi det vil da forhaabentlig blive forebygget, at ikke enhver Spedalsk efter eget Forgodtbefinende gaaer omkring i Byen.

Kilde: Eyr. Et Medicinsk Tidsskrift. 1833, s. 1 – 43, 101-116 (Utdrag, s. 18 – 24).


Eier av original/KildeEyr. Et Medicinsk Tidsskrift
Dato1833
Linket tilBendiks Karlsen

» Vis alle     «Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 ... Neste»     » Lysbildefremvisning






Quick Links

Contact Us

Contact Us
Our Surnames
Our Stories

Webmaster Message

We make every effort to document our research. If you have something you would like to add, please contact us.